Si-Ja Aromamassage - Slogan

YOGA FOR BEGYNDERE
Det er mange meninger og myter om yoga. Men det er svært at beskrive til nogen hvordan ”rød grød med fløde” smager - man må prøve det selv.  Ordet yoga betyder union (forene), til eksempel forene krop og sind. Yoga er ingen konkurrence, så du kan verken tabe eller vinde. Yoga opfordrer til at opdage sig selv, at blive bevidst. Undervejs vil de mange yogaøvelser føre til talrige positive ”bivirkninger”, der snart vil kunne opleves i hverdagen, også selv om yogaudøveren ikke når de ”bedst opnåelige resultat”.  Det pragtfulde er at yoga hurtig viser positive resultater.
-          Øger udholdenhed, styrke og fleksibilitet.
-          Styrker vitalitet og energi.
-          Forbedrer krops fornemmelsen (man bliver opmærksom på                        muskler man troede ikke fantes).
-          Reducerer spændinger og smerter.
-          Lindrer aldersrelaterede smerter.
-          Fører til indre ro og balance.
-          Giver større modstand mod stress.
-          Forbedrer livskvaliteten.
-          Fremmer mod og koncentration.
-          Styrker fokusering og mental klarhed.
-          Fører til større selvtillid og selvsikkerhed.
-          Balancerer krop, sind og sjæl.

Jeg starter op med begynderkursus efter behov. Kvinder og mænd kan udmærket godt lave yoga sammen. Man kan også tilmelde sig et begynderhold, selv om man har vært til yoga tidligere, repetition kan være en nyttig ting. Jeg har alt udstyr her, men dersom du har din egen yogamåtte, må du gerne tag den med. 

For dig der er lidt erfaren med yoga er det ledige pladser 
mandag  kl. 19.00, samt tirsdag kl. 17.00 for kvinder og mænd.    
Tirsdag kl. 19.00 for mænd. Se mere info på facebook "Yoga Skelund".

Du er velkommen til at kontakte mig for nærmere information.

Mobil: 52 74 41 69, 
Mail: sissel@si-ja.net

Adresse: Si-Ja, Nørkærvej 21, Skelund, 9560 Hadsund



LAD YOGA BLIVE DIN LYKKEPILLE :-)


SOLHILSEN
Stå op og skab god kontakt til underlaget. Øjnene skal være lukkede. Vejrtrækningen foregår kun ind og ud gennem næsen.


1. stilling
Placer hænderne i namaste/hilsestilling foran på brystet ved at håndfladerne lægges mod hinanden, fingrene vender opad og tommelfingrene presses let ind mod brystbenet. Stå således lidt og mærk dig selv.










2. stilling
På en dyb indånding føres armene strakte op over hovedet og føres bagud samtidig med at du svajer kraftigt, så maven skydes frem. Stå med tilbageholdt åndedræt et par sekunder.







3. stilling
Bøj dernæst kroppen fremover på en udånding, så håndfladerne lægges i gulvet ved siden af fødderne. Bøj evt. let i knæene. Hold stillingen et par sekunder






4. stilling
På næste indånding føres højre ben bagud, så tæerne (og knæet) er i underlaget, kom op på fingerspidserne og svaj overkroppen bagover. Hovedet skal vende op mod loftet. Hold stillingen et par sekunder.

5. stilling
På næste udånding føres venstre ben bagud, stræk ud i knæene så enden stritter op mod loftet. Begge håndflader og fodsåler (hvis mulig) skal være i gulvet. Kroppen udgør nu en stor vinkel. Hold stillingen et par sekunder.

6. stilling
Hold vejret ude mens kropsvægten føres frem på armene, læg knæ, bryst, hage og tær i gulvet, så maven er løftet lidt fra gulvet

7. stilling
Træk vejret ind og uden at håndfladerne flyttes lægges maven i gulvet og overkroppen løftes ved at du strækker ud i armene. (Hovedet lægges let bagover.) Hold stillingen et par sekunder. Derfra udføres øvelsen omvendt tilbage. 

8. stilling
På udåndingen løftes maven, stræk ud i knæ og arme, så du igen står i en stor vinkel. Forsøg at få hele fodsålen i gulvet. Hold stillingen et par sekunder.


9. stilling
På næste indånding føres højre ben frem så fodsålen placeres mellem håndfladerne. Venstre bens tæer og knæ er i gulvet bag kroppen. Kom op på fingerspidserne og svaj overkroppen bagover, hovedet skal vende op mod loftet. Hold stillingen et par sekunder.



10. stilling
Foretag en udånding, venstre ben føres frem så begge fodsåler er i gulvet mellem håndfladerne, stræk ud i knæene. Hold stillingen et par sekunder.








11. stilling
Træk vejret ind og før armene strakte frem foran kroppen og bagover, så maven skydes frem, ryggen svajer kraftigt. Hold stillingen et par sekunder.










12. stilling
Til sidst sænkes armene, hænderne lægges i namaste/hilsestilling foran på brystet på udåndingen.
Dette udgør en halv omgang. En hel omgang udføres ved, at det er venstre ben der føres bagud ved 4. stilling, og venstre fodsål der placeres mellem hænderne ved 9. stilling.
I starten kan Solhilsen indøves uden at lære åndedrættet. Ved alle stillingerne gælder det, at vejret trækkes ind og holdes, når hovedet vender op ad mod loftet. Luften skal være ude og vejret holdes ude, når hovedet vender ned ad mod gulvet.





Solhilsen kan udføres i et meget langsomt, såvel som i et meget hurtigt tempo. Ved det hurtige tempo skal hver stilling afløses af den næste, således at der opstår en hurtig glidende bevægelse. Eksperimenter med øvelsen og find frem til, hvornår du får udbytte af henholdsvis den langsomme som den hurtige udgave.

Virkning
Solhilsen er meget effektiv til at holde kroppen i fin fysisk stand. Rygsøjlen holdes smidig ved at bevægelserne veksler mellem at bøje kroppen fremover og bagover, ligesom musklerne på kroppens for- og bagside strækkes igennem. Kredsløbet styrkes og vejrtrækningen bedres. Når øvelsen udføres hurtigt sættes pulsen yderligere i vejret.
Mennesker, som ikke udfører andre fysiske øvelser end denne, har fortalt mig at deres mave-tarmfunktion er blevet normaliseret, migræne ophørt, rygsmerter forsvundet, øget vitalitet indtrådt.

Under alle omstændigheder er Solhilsen anbefalelsesværdig at udføre for at opvarme muskulaturen inden chakraøvelserne. Gentages 2 - 3 gange, eller efter behov.
God fornøjelse :-)




SiteBuilder drevet af  Vistaprint
MapQuest vilkår og betingelser Kort/Kørselsbeskrivelser er kun information. Brugeren bærer alt risiko. MapQuest, Vistaprint, og deres leverandører kan ikke gøres ansvarlige for indhold, veje forhold eller hastighed.